Amerikanske støttekroner har i årtier været med til at finansiere nødhjælp over hele verden. Men nu kan danske organisationer blive nødt til at klare sig uden.
Internationalt
Smilende, folkelig og farlig - måske
Måske på vej mod et politisk jordskælv i Tyskland
Internationalt
En mur af vand, is og sten udslettede landsbyer i Nepal
Huse, broer, biler og hele bebyggelser blev revet med. Mange mennesker er fundet døde i Nepal, og flere hundrede mennesker er fortsat savnet på begge sider af grænsen til Tibet
Internationalt
Ny energikrise kan ramme danske forbrugere
Hormuzstrædet ligger tusindvis af kilometer fra Danmark, men problemer i det smalle farvand kan ende direkte på danskernes regninger.
Internationalt
Frederiksen kritiseres af partifæller
I striden om Grønland, stillede europæiske allierede sig bag Mette Frederiksen. Nu bliver hun kritiseret af egne europæiske socialdemokratiske partifæller.
Internationalt
Karoline Leavitt forlader Det Hvide Hus
Trumps markante talsperson siger stop. En af Donald Trumps mest synlige og loyale medarbejdere forlader Det Hvide Hus.
Nytdebat.dk Aktuel nyhedsformidling og dagens debat
Vises fra 20-8-2026 til 3-9-2027 Moskva skal selv mærke krigen
Internationalt - Ukraine
På en våbenmesse i Herning viser ukrainske producenter, hvordan krigen har ændret moderne våbenteknologi.
Sven Holt Nielsen mail@linedanceportalen.dk Tlf. 21764204
Et af de vigtigste mål er ikke nødvendigvis at ramme soldater ved fronten, men at kunne slå langt ind i Rusland mod den infrastruktur, der holder krigsmaskinen i gang. Efter mere end fire års fuldskala krig har Ukraine opbygget en våbenindustri, hvor især langtrækkende droner og missiler spiller en stadig større rolle. Tanken er enkel: Hvis Rusland kan angribe ukrainske byer og energianlæg langt fra fronten, skal Ukraine også kunne ramme de anlæg inde i Rusland, der understøtter krigen.
Det er den tankegang, der nu også præsenteres på våbenmesse i Herning. Berlingske beskriver, hvordan ukrainerne har spurgt sig selv, hvordan de kunne få Moskva til selv at mærke konsekvenserne af krigen.
Olien er et oplagt mål Et af Ukraines vigtigste mål har været russiske olieraffinaderier, brændstofdepoter og anden energiinfrastruktur. Det skyldes, at olie både er nødvendig for den russiske hær og en afgørende indtægtskilde for den russiske stat. Ukraine har i 2026 intensiveret angrebene mod russiske energi- og logistikanlæg. Angrebene er nået stadig længere ind i Rusland og har blandt andet ramt Moskva-regionen. Dermed er strategien ikke kun at ødelægge et bestemt militært mål. Den skal også gøre krigen dyrere og vanskeligere for Rusland.
Droner har ændret krigen Noget af det bemærkelsesværdige ved udviklingen er prisen. Hvor traditionelle langtrækkende missiler kan være ekstremt kostbare, kan droner fremstilles langt billigere og i større antal. Det betyder, at et land som Ukraine kan forsøge at overbelaste det russiske luftforsvar ved at sende mange droner samtidig. Nogle bliver skudt ned, men hvis blot en del når frem, kan de forårsage betydelige skader. I maj og juni steg antallet af ukrainske droneangreb mod Moskva og området omkring hovedstaden markant. ACLED registrerede næsten 40 angrebshændelser mellem 1. maj og 19. juni mod omkring fire om måneden i gennemsnit i 2025.
Krigen flytter længere væk fra fronten Udviklingen ændrer også forestillingen om, hvor fronten egentlig befinder sig. En fabrik, et raffinaderi eller et militært lager flere hundrede eller tusinde kilometer fra kampene kan være lige så vigtigt for krigsførelsen som en kampvogn ved fronten. Danmark har selv taget ved lære af Ukraine. Regeringen besluttede i 2025 at undersøge anskaffelsen af langtrækkende præcisionsvåben. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen pegede direkte på erfaringerne fra Ukraine og behovet for både at kunne forsvare sig og ramme trusler på stor afstand.
Men hvor går grænsen? Langtrækkende angreb rejser samtidig vanskelige spørgsmål. Jo længere krigen flyttes ind på modstanderens territorium, desto større bliver risikoen for civile tab, fejlslagne angreb og yderligere eskalation. Ukraine argumenterer for, at det har ret til at ramme militære mål og infrastruktur, som Rusland bruger til sin krigsførelse. Rusland betragter omvendt angreb langt inde på russisk territorium som en alvorlig optrapning. For Ukraine er regnestykket dog klart: Rusland skal ikke kunne føre krig i Ukraine, mens store dele af det russiske samfund og den russiske krigsøkonomi befinder sig sikkert langt fra fronten. Det er derfor måske netop disse våben – og ikke nødvendigvis de største og dyreste – der kan gøre mest ondt på Putins mulighed for at fortsætte krigen.
0
Kommentarer til ovenstående indlæg:
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Fakta📌 FAKTABOKS Strategien: Ukraine forsøger i stigende grad at ramme mål langt inde i Rusland. Målene: Blandt andet olieraffinaderier, brændstofdepoter, militære anlæg og logistisk infrastruktur. Formålet: At svække Ruslands mulighed for at finansiere og føre krigen. Dronerne: Langtrækkende droner kan være langt billigere at fremstille end traditionelle krydsermissiler. Moskva: Ukrainske droneangreb mod den russiske hovedstad og regionen omkring den er steget markant i 2026. Olie: Angreb på raffinaderier kan både påvirke militære brændstofforsyninger og den russiske økonomi. Danmark: Danmark undersøger selv mulighederne for at anskaffe langtrækkende præcisionsvåben. Dilemmaet: Langtrækkende angreb kan svække Rusland, men indebærer også risiko for civile tab og yderligere eskalation.
Debat💬 DEBAT – skal Ukraine have våben til at ramme langt ind i Rusland? Rusland har i årevis angrebet ukrainske byer, energiforsyning og infrastruktur langt fra fronten. Ukraine ønsker at kunne gøre det samme mod de dele af Rusland, der understøtter krigen.
Er det nødvendigt, at Ukraine kan ramme mål helt inde omkring Moskva for at skabe balance i krigen – eller øger langtrækkende våben risikoen for en farligere optrapning mellem Rusland og Vesten?
)