Vises fra 26-8-2026 til 9-9-2027 Danmarks elnet er blevet en flaskehals
Klima - Omstilling
Danmark vil have flere elbiler, varmepumper, vindmøller, solceller, datacentre og virksomheder, der skifter fossile brændsler ud med elektricitet. Men der er et problem: Elnettet kan ikke følge med.
Sven Holt Nielsen mail@linedanceportalen.dk Tlf. 21764204
Energinet er kommet alvorligt bagud Omkring 70 procent af Energinets udbygningsprojekter er forsinkede, milliarderne løber, og flere steder er den ledige kapacitet ved at være brugt op. Nu forsøger regeringen med en akutplan at få styr på en situation, der kan bremse både erhvervslivet og den grønne omstilling.
Vi tænker sjældent over elnettet. Strømmen kommer ud af stikkontakten, og Danmark har gennem årtier haft en meget sikker elforsyning. Men under jorden og mellem de store master findes den infrastruktur, som hele elektrificeringen af Danmark afhænger af. Og den er under voldsomt pres. Energinet ejer og udvikler det overordnede transmissionsnet. Frem mod 2030 forventes omkring 2.700 kilometer yderligere elnet, og frem mod 2050 yderligere 3.000-4.000 kilometer. Problemet er, at udbygningen allerede er kommet alvorligt bagefter.
Rigsrevisionen: Meget utilfredsstillende Kritikken fra Rigsrevisionen i april var usædvanlig klar: Energinets styring af udbygningen af elnettet er "meget utilfredsstillende". Omkring 70 procent af de igangsatte projekter er forsinkede. Da Energinet i 2024 lagde nye og mere realistiske tidsplaner, viste det sig, at projekterne gennemsnitligt var omkring to år forsinkede. Siden voksede forsinkelsen til knap 2½ år. Samtidig er udbygningen blevet mere end 10 milliarder kroner dyrere end oprindeligt planlagt.
Der skal bygges mere end dobbelt så hurtigt Problemet bliver ikke mindre af, at Danmark fremover får brug for langt mere elnet. Rigsrevisionen vurderer, at tempoet skal øges fra omkring 120 kilometer nyt elnet om året til cirka 250 kilometer, hvis Energinets egen plan frem mod 2050 skal nås. Fra maj 2024 til januar 2026 blev der færdiggjort 206 kilometer af de 490 kilometer, der ifølge planen var behov for. Energinet skal altså ikke blot indhente de eksisterende forsinkelser. Selskabet skal samtidig mere end fordoble tempoet.
En kø på 60 gigawatt Samtidig er efterspørgslen eksploderet. I marts oplyste Energinet, at projekter svarende til omkring 60 gigawatt nyt elforbrug stod i kø til tilslutning på tværs af transmissions- og distributionsnettet. Til sammenligning er Danmarks maksimale nuværende elforbrug omkring syv gigawatt. Det betyder ikke, at alle projekterne nødvendigvis bliver bygget. Men størrelsesforholdet viser, hvor voldsomt presset på nettet er blevet. Energinet har samtidig tredoblet antallet af elanlægsprojekter, og den samlede værdi af projekterne nærmer sig 100 milliarder kroner.
Energinet satte nye tilslutninger på pause Situationen blev så alvorlig, at Energinet 2. marts indførte en midlertidig pause for nye store tilslutningsaftaler til transmissionsnettet. Det er et bemærkelsesværdigt signal. Danmark ønsker netop, at virksomheder skifter fra olie og gas til elektricitet. Vi ønsker mere grøn energi, elektrisk transport og nye energikrævende virksomheder. Men hvis nettet ikke har plads, hjælper det ikke meget, at virksomheden gerne vil være grøn. Energinet arbejder derfor med en ny model, hvor projekterne blandt andet vurderes efter, hvor modne og realistiske de er.
Hvordan kunne det gå så galt? Det ville være for enkelt alene at give Energinet skylden. Energinet peger blandt andet på meget lange myndighedsprocesser. Ifølge selskabet kan etablering af elinfrastruktur kræve op mod 39 forskellige tilladelser. Energinet oplyser desuden, at miljøscreeninger, der i 2020 gennemsnitligt tog 119 dage, nu kan tage næsten to år. Samtidig er opgaven vokset eksplosivt. Antallet af aktører, der årligt ønskede tilslutning til nettet, steg ifølge Energinet fra 16 til 83 mellem 2020 og 2024, mens antallet af anlægsprojekter voksede fra 64 til knap 200. Men Rigsrevisionen peger også på interne problemer. Energinet har systematisk undervurderet, hvor lang tid projekterne tager, og har kun delvist overblik over årsagerne til forsinkelserne.
Ministeriet får også kritik Ansvaret stopper ikke hos Energinet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet var siden begyndelsen af 2023 gentagne gange blevet orienteret om store og voksende forsinkelser. Alligevel reagerede ministeriet ifølge Rigsrevisionen for sent. Først i februar 2026 blev der taget initiativ til en ekstern analyse af rammerne for Energinet. Rigsrevisionen vurderer, at det kunne være sket tidligere. Dermed bliver sagen også politisk: Danmark har i årevis vedtaget store planer om elektrificering og grøn omstilling. Men den nødvendige infrastruktur er ikke blevet udbygget hurtigt nok.
Nu skal der prioriteres i køen Regeringen fremsatte 20. august en akutplan for elnettet efter en høring med 77 høringssvar. Planen ændrer et vigtigt princip. Hidtil har adgangen til ledig kapacitet i høj grad været baseret på først-til-mølle. Fremover skal Energinet og netselskaberne kunne prioritere, hvilke større projekter der skal have adgang til den begrænsede kapacitet. Blandt hensynene er almindelige husholdninger, samfundskritiske funktioner, transport, varmeforsyning, virksomheder og vedvarende energi. Det rejser samtidig et nyt spørgsmål: Hvem skal have strøm først, når der ikke er plads til alle?
Et paradoks i den grønne omstilling Danmark har brugt enorme politiske kræfter på at diskutere, hvor mange vindmøller, solcelleparker og elbiler vi skal have. Men produktion og forbrug skal forbindes. En vindmøllepark har begrænset værdi, hvis strømmen ikke kan transporteres derhen, hvor den skal bruges. En virksomhed kan ikke elektrificere produktionen, hvis den må vente i årevis på den nødvendige netkapacitet. Elnettet er derfor ved at udvikle sig fra at være noget, de færreste tænkte over, til en af de største praktiske udfordringer for den grønne omstilling. Akutplanen kan fordele den plads, der findes. Den kan ikke skabe tusindvis af kilometer nye kabler og ledninger. Det kræver, at Danmark bliver betydeligt bedre og hurtigere til faktisk at bygge det elnet, som resten af energipolitikken forudsætter.
0
Kommentarer til ovenstående indlæg:
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Fakta📌 FAKTABOKS Energinet: Statsejet selskab, der ejer og udvikler det overordnede danske el- og gasnet. Forsinkelser: Omkring 70 procent af Energinets igangsatte projekter til udbygning af elnettet er forsinkede. Forsinkelsens størrelse: De forsinkede projekter er i gennemsnit knap 2½ år forsinkede. Fordyrelser: Udbygningen er foreløbig blevet mere end 10 milliarder kroner dyrere end planlagt. Tempo: Udbygningen skal øges fra omkring 120 til 250 kilometer elnet om året for at nå Energinets forventede behov frem mod 2050. Behov frem mod 2030: Omkring 2.700 kilometer yderligere elnet. Behov frem mod 2050: Yderligere 3.000-4.000 kilometer. Køen: I marts var der ansøgninger om nyt elforbrug svarende til omkring 60 gigawatt på tværs af transmissions- og distributionsnettet. Danmarks maksimale elforbrug: Cirka syv gigawatt. Akutplan: Regeringen vil gøre det muligt at prioritere adgangen til den begrænsede ledige kapacitet i elnettet. Ministeriet: Rigsrevisionen kritiserer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet for at have reageret for sent på de voksende forsinkelser.
Debat💬 DEBAT – hvem har ansvaret for, at elnettet kom bagud? Danmark har i årevis besluttet, at biler, varme, industri og store dele af energiforsyningen skal elektrificeres. Alligevel er det elnet, som skal få det hele til at fungere, ikke blevet udbygget hurtigt nok.
Er problemerne først og fremmest dårlig styring i Energinet – eller har politikerne vedtaget en grøn omstilling uden i tide at sikre den nødvendige infrastruktur?
)