Eleverne lærer ikke alene russisk sprog og historie – de møder også undervisning i patriotisme, våben og militær beredskab
Danmark
Flere børn under 15 anklages for grov vold
Borgmestre slår alarm. Antallet af voldssager med børn mellem 10 og 14 år som mistænkte er steget voldsomt på ti år.
Danmark
Vi danskere elsker kød
Danskerne spiser dobbelt så meget kød som anbefalet – men vil vi virkelig skære ned?
Danmark
Søren Gade trodser Venstre – møder personligt op for at stemme nej
Det er ikke hver dag, Folketingets formand forlader den neutrale formandsrolle for at afgive sin egen stemme
Danmark
Da præsten smed blusen
Man kan møde sin præst mange steder: i kirken, til konfirmation, ved et bryllup eller måske foran køledisken i supermarkedet. Men hvad nu, hvis man møder hende topløs på stranden?
Danmark
Kræver opgør med parkerings selskaber
Mere end 50.000 danskere har støttet et borgerforslag, der kræver skrappere regler og bedre beskyttelse af bilisterne.
Danmark
Kræver åbenhed om Danmarks krig i Afghanistan
50.000 kræver at politikerne ikke kan fjerne deres navne fra sikkerhedsgodkendte citater i udredningen af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan.
Danmark
Morten og Lidegaard mødes i retten
Morten Messerschmidt har sagsøgt De Radikales leder Martin Lidegaard for ærekrænkelse. Hvor langt må politikere gå, når debatten bliver personlig og beskyldningerne alvorlige.
Danmark
Puttefester under pres efter vold
Efter alvorlige episoder ved årets puttefester ønsker Danske Gymnasier et opgør med de store fester. Gymnasieelevernes forperson forsvarer derimod deres sociale betydning.
Nytdebat.dk Aktuel nyhedsformidling og dagens debat
Vises fra 26-8-2026 til 9-9-2027 Den største gave siden elektriciteten
Danmark - Erhverv
Kunstig intelligens bliver ofte beskrevet som en trussel mod arbejdspladser, privatliv og måske på længere sigt menneskets kontrol over teknologien.
Sven Holt Nielsen mail@linedanceportalen.dk Tlf. 21764204
Men der findes også et helt andet syn: AI kan vise sig at blive en af de største teknologiske landvindinger i menneskets historie – måske på niveau med elektriciteten.
Det er den optimistiske vinkel i en kommentar i Jyllands-Posten. Sammenligningen med elektriciteten er stor, men ikke helt grebet ud af luften. Også IMF beskriver AI som en teknologi, der kan ændre økonomier fundamentalt gennem automatisering, højere produktivitet og hurtigere forskning.
En hjælper, der kan bruges næsten overalt Det særlige ved kunstig intelligens er bredden. En dampmaskine kunne levere kraft. En computer kunne beregne og behandle information. AI kan arbejde med sprog, billeder, programmering, analyse, forskning og problemløsning. Allerede i dag bruges teknologien til at skrive og oversætte tekster, analysere enorme datamængder, hjælpe programmører, finde mønstre i forskning og effektivisere virksomheder. Potentialet ligger ikke nødvendigvis i at erstatte mennesket. I mange sammenhænge kan AI i stedet blive et redskab, der gør den enkelte medarbejder langt mere produktiv.
Elektriciteten ændrede alt – men det tog tid Da elektriciteten blev udbredt, fik vi ikke bare elektriske lamper. Den ændrede fabrikker, transport, kommunikation og hjemmet og muliggjorde senere helt nye industrier. Noget tilsvarende kan ske med AI. IMF peger netop på elektriciteten som et historisk eksempel på en teknologi, der skabte nye brancher og arbejdspladser. Men gevinsterne kom ikke automatisk. Virksomheder og samfund skulle først lære at organisere sig omkring den nye teknologi. Det kan være den fase, vi befinder os i med AI nu.
Arbejdslivet bliver forandret Den største bekymring handler om arbejdspladser. IMF vurderer, at næsten 40 procent af verdens beskæftigelse på en eller anden måde er eksponeret for AI. I de avancerede økonomier gælder det omkring 60 procent. ([IMF][3]) Det betyder ikke, at 40 eller 60 procent mister jobbet. Nogle funktioner vil forsvinde, andre vil ændre sig, og helt nye arbejdsopgaver vil opstå. Historien viser, at teknologiske revolutioner ofte fjerner bestemte job, men samtidig skaber nye behov og nye erhverv. Den vanskelige del er overgangen. En ny arbejdsplads hjælper ikke nødvendigvis den person, hvis gamle job netop er blevet overflødigt.
Europa risikerer at sakke bagud AI-kapløbet handler derfor også om konkurrence mellem lande. USA og Kina investerer enorme beløb i teknologi, datacentre, chips og forskning. Europa står over for et dilemma: Vi ønsker at beskytte borgere og virksomheder mod misbrug af AI, men for meget bureaukrati kan samtidig gøre det vanskeligere at udvikle og anvende teknologien. En IMF-analyse anslår forholdsvis beskedne europæiske produktivitetsgevinster på omkring én procent samlet over fem år under de undersøgte forudsætninger. Analysen peger samtidig på, at regulering kan reducere gevinsterne betydeligt.
Der er også en regning AI er ikke en gratis mirakelmaskine. De enorme datacentre kræver elektricitet, chips, investeringer og infrastruktur. Det Internationale Energiagentur, IEA, peger på, at AI både kan øge energiforbruget betydeligt og samtidig bruges til at gøre energisystemerne mere effektive. Derudover kommer problemer med falske billeder og videoer, svindel, cyberangreb, overvågning, ophavsret og koncentrationen af enorm teknologisk magt hos relativt få virksomheder. AI kan være et fantastisk værktøj. Netop derfor kan det også være et farligt værktøj i de forkerte hænder.
Det afgørende bliver, hvordan vi bruger den Spørgsmålet er måske derfor ikke, om kunstig intelligens er god eller dårlig. Elektriciteten kunne oplyse et hospital – og drive den elektriske stol. Internettet kunne give hele verden adgang til viden – og samtidig skabe nye former for kriminalitet og manipulation. Teknologiens betydning bestemmes i høj grad af, hvad mennesker vælger at gøre med den. Hvis AI kan hjælpe læger, forskere, virksomheder, lærere og almindelige mennesker med at løse opgaver hurtigere og bedre, kan gevinsten blive enorm. Men hvis fordelene koncentreres hos få virksomheder og mennesker, mens andre mister deres arbejde og muligheder, kan teknologien samtidig øge uligheden.
Måske er AI virkelig den største gave siden elektriciteten. Men vi har endnu kun pakket den ud.
0
Kommentarer til ovenstående indlæg:
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Fakta📌 FAKTABOKS AI: Kunstig intelligens er computersystemer, der kan udføre opgaver, som normalt forbindes med menneskelig intelligens. Generativ AI: Kan blandt andet skabe tekst, billeder, lyd, video og computerkode. Arbejdsmarkedet: IMF vurderer, at næsten 40 procent af verdens beskæftigelse er eksponeret for AI. Avancerede økonomier: Her kan omkring 60 procent af arbejdspladserne blive påvirket. Produktivitet: AI kan gøre en lang række arbejdsopgaver hurtigere og billigere. Europa: Risikerer at sakke efter USA og Kina i udvikling og anvendelse af AI. Energi: AI kræver store datacentre og betydelige mængder elektricitet. Muligheder: Blandt andet forskning, sundhed, uddannelse, programmering, administration og industri. Risici: Jobtab, ulighed, svindel, misinformation, cyberkriminalitet og koncentration af magt. Det store spørgsmål: Hvor stor AI's samfundsgevinst bliver, afhænger ikke kun af teknologien, men også af hvordan vi vælger at anvende og regulere den.
Debat💬 DEBAT – er AI en gave eller en trussel? Kunstig intelligens kan måske gøre os rigere, mere produktive og hjælpe med at løse problemer, som mennesker hidtil har haft svært ved at løse. Men den kan samtidig koste arbejdspladser og give virksomheder og myndigheder en teknologisk magt, vi aldrig tidligere har oplevet.
Er kunstig intelligens den største teknologiske mulighed siden elektriciteten – eller er vi så begejstrede for mulighederne, at vi undervurderer konsekvenserne?
)