Danmark vil have flere elbiler, varmepumper, vindmøller, solceller, datacentre og virksomheder, der skifter fossile brændsler ud med elektricitet. Men der er et problem: Elnettet kan ikke følge med.
Klima
Varme fra jorden og havet skal erstatte træpiller i Aarhus
Aarhus står foran en af de største ændringer af byens energiforsyning i nyere tid
Nytdebat.dk Aktuel nyhedsformidling og dagens debat
Vises fra 2-9-2026 til 16-9-2027 Er landmanden den forkerte skurk?
Klima - Omstilling
Dansk landbrug får ofte skylden for forurenede fjorde, manglende natur, pesticider, klimabelastning og millioner af produktionsdyr.
Sven Holt Nielsen mail@linedanceportalen.dk Tlf. 21764204
Men en kronik i Berlingske rejser et interessant spørgsmål: Er det rimeligt at gøre den enkelte landmand til skurken, når det moderne intensive landbrug i høj grad er resultatet af mere end 100 års bevidste politiske og samfundsmæssige valg? Det er en vigtig skelnen. For dansk landbrug er ikke bare blevet, som det er, fordi bønderne en morgen besluttede at drive enorme bedrifter med maksimal produktion.
Vi bad landbruget producere mere Gennem generationer var målet klart: Danmark skulle opdyrkes, moderniseres og producere mere. H.C. Andersen skrev allerede i 1859 de berømte ord om den jyske hede: "Skynd dig, kom! om føje Aar Heden som en Kornmark staar." Det var nærmest et nationalt projekt. Heden blev opdyrket, moser drænet, marker samlet, landbruget mekaniseret og produktionen effektiviseret. Senere kom kunstgødning, pesticider, større maskiner og mere specialiserede bedrifter. Politikere, banker, forskere, landbrugsorganisationer og forbrugere trak i årtier grundlæggende i samme retning: mere effektivitet og billigere fødevarer. Landmanden gjorde i høj grad det, samfundet bad ham om.
Fra bondegård til højteknologisk virksomhed Udviklingen har været voldsom. Der er blevet langt færre landbrug, mens de tilbageværende bedrifter er blevet større og mere specialiserede. I dag udgør landbrugsarealet omkring 62 procent af Danmarks samlede areal. Den moderne landmand driver derfor ofte en virksomhed med millioner investeret i jord, stalde og avancerede maskiner. Hvis han pludselig beslutter at halvere produktionen eller omlægge hele bedriften, forsvinder gælden ikke af den grund. Det gør landmanden afhængig af det system, han selv er blevet en del af.
Men regningen er blevet tydelig Det betyder selvfølgelig ikke, at problemerne skal bortforklares. Intensivt landbrug belaster natur og miljø. Kvælstof ender i vandmiljøet, pesticider kan påvirke grundvandet, den animalske produktion udleder drivhusgasser, og den store anvendelse af arealer efterlader mindre plads til vild natur. Derfor er den grønne trepart og den nye gødskningslov blandt de største forsøg i nyere tid på at ændre dansk landbrug. Den nye regulering skal blandt andet begrænse udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Men spørgsmålet er, hvem der skal bære ansvaret for at rette op på problemer, som er opstået gennem generationer.
Landmanden står med regningen Det er her konflikten bliver interessant. Samfundet har i årtier ønsket høj produktivitet og billige fødevarer. Banker har finansieret større bedrifter. Politikere har fastlagt rammerne. Supermarkeder og forbrugere har presset priserne. Nu ændrer samfundet kurs. Vi vil have renere fjorde, mere biodiversitet, mindre kvælstof, færre pesticider, bedre dyrevelfærd og lavere klimabelastning. Det er forståelige ønsker. Men landmanden kan med en vis ret spørge: Hvorfor er det pludselig mig, der fremstilles som problemet?
Den grønne trepart viser dilemmaet Netop nu bliver konflikten meget konkret. Den kommende kvælstofregulering har skabt så store bekymringer blandt grøntsagsproducenter, at partierne bag den grønne trepart 1. september besluttede at undtage arealer med grøntsagsproduktion fra den nye model i 2027. Det viser, hvor svært det er at ændre et kompliceret produktionssystem uden samtidig at ramme mennesker og virksomheder, man egentlig ønsker skal fortsætte.
Det er ikke enten landbrug eller natur Debatten bliver let til to lejre. På den ene side står landbruget. På den anden side miljøet. Men sådan behøver det ikke være. Danmark har brug for både fødevareproduktion, rent drikkevand, levende fjorde, natur og et landbrug, der økonomisk kan overleve. Hvis det intensive danske landbrug er resultatet af politiske beslutninger gennem generationer, må omlægningen også være et fælles samfundsansvar. Den enkelte landmand har naturligvis ansvar for det, han gør på sin egen bedrift. Men måske har Berlingskes kronik fat i noget vigtigt: Vi løser næppe problemerne ved blot at udpege bondemanden som skurken.
Fakta📌 FAKTABOKS Landbrugsarealet: Omkring 62 procent af Danmarks areal anvendes til landbrug. Udviklingen: Danske landbrug er gennem årtier blevet færre, større og mere specialiserede. Produktionen: Dansk landbrug producerer varer for omkring 90-100 milliarder kroner om året. Historien: Effektivisering og øget produktion har gennem mere end 100 år været et politisk og samfundsmæssigt mål. Miljøet: Intensivt landbrug medfører belastning af blandt andet natur og vandmiljø. Kvælstof: Den nye gødskningslov skal skabe rammerne for regulering af landbrugets udledning af næringsstoffer. Grøn trepart: Aftalen skal blandt andet omlægge landbrugsjord, reducere kvælstofudledning og mindske klimabelastningen. Grøntsager: Partierne bag aftalen har netop besluttet at undtage grøntsagsarealer fra den nye kvælstofregulering i 2027. Spørgsmålet: Hvor stor en del af ansvaret ligger hos landmanden – og hvor meget ligger hos det samfund, der skabte rammerne?
Debat💬 DEBAT – har vi gjort bondemanden til skurken? Landbruget har et ansvar for sin påvirkning af natur, klima og vandmiljø. Men gennem generationer har politikere, banker, fødevarevirksomheder og forbrugere samtidig ønsket større produktion, højere effektivitet og billigere mad.
Er det rimeligt nu at placere hovedansvaret hos landmanden – eller bør vi erkende, at hele samfundet har været med til at skabe det landbrug, vi i dag ønsker at forandre?
)