Mere end 50.000 danskere har støttet et borgerforslag, der kræver skrappere regler og bedre beskyttelse af bilisterne.
Danmark
Børn trænes til krig på russisk skole i København
Eleverne lærer ikke alene russisk sprog og historie – de møder også undervisning i patriotisme, våben og militær beredskab
Danmark
Vi danskere elsker kød
Danskerne spiser dobbelt så meget kød som anbefalet – men vil vi virkelig skære ned?
Danmark
Søren Gade trodser Venstre – møder personligt op for at stemme nej
Det er ikke hver dag, Folketingets formand forlader den neutrale formandsrolle for at afgive sin egen stemme
Danmark
Den største gave siden elektriciteten
Kunstig intelligens bliver ofte beskrevet som en trussel mod arbejdspladser, privatliv og måske på længere sigt menneskets kontrol over teknologien.
Danmark
Kræver åbenhed om Danmarks krig i Afghanistan
50.000 kræver at politikerne ikke kan fjerne deres navne fra sikkerhedsgodkendte citater i udredningen af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan.
Danmark
Morten og Lidegaard mødes i retten
Morten Messerschmidt har sagsøgt De Radikales leder Martin Lidegaard for ærekrænkelse. Hvor langt må politikere gå, når debatten bliver personlig og beskyldningerne alvorlige.
Danmark
Da præsten smed blusen
Man kan møde sin præst mange steder: i kirken, til konfirmation, ved et bryllup eller måske foran køledisken i supermarkedet. Men hvad nu, hvis man møder hende topløs på stranden?
Danmark
Puttefester under pres efter vold
Efter alvorlige episoder ved årets puttefester ønsker Danske Gymnasier et opgør med de store fester. Gymnasieelevernes forperson forsvarer derimod deres sociale betydning.
Nytdebat.dk Aktuel nyhedsformidling og dagens debat
Vises fra 2-9-2026 til 16-9-2027 Flere børn under 15 anklages for grov vold
Danmark - Retsvæsen
Borgmestre slår alarm. Antallet af voldssager med børn mellem 10 og 14 år som mistænkte er steget voldsomt på ti år.
Sven Holt Nielsen mail@linedanceportalen.dk Tlf. 21764204
En gennemgang foretaget af Berlingske viser en stigning på 225 procent fra 2014 til 2024. Flere borgmestre peger på, at problemet ikke kun kan løses af politi og skoler – familierne spiller en afgørende rolle. Berlingskes gennemgang bygger blandt andet på politiets interne registreringer, retsmateriale og vurderinger fra myndigheder og kommuner. I 2014 var der 247 voldssager, hvor et barn mellem 10 og 14 år var registreret som mistænkt. I 2024 var tallet steget til 804. Antallet af forskellige børn, der var mistænkt for vold, steg i samme periode fra 192 til 549.
Det er børn – ikke voksne kriminelle Tallene er alvorlige, men det er vigtigt at huske, hvad de viser. Børnene er under den kriminelle lavalder på 15 år, og der er tale om politiets registreringer af mistanke – ikke nødvendigvis domfældelser. Alligevel vækker udviklingen bekymring i blandt andet København, Aarhus og Odense. Kommunerne oplever børn, som kommer ind i alvorlige konflikter og kriminalitet i en alder, hvor de burde være optaget af skole, venner og fritidsinteresser.
Volden ser ud til at blive grovere Berlingskes materiale peger ikke kun på flere sager, men også på alvorligere personfarlig kriminalitet. Samtidig spiller sociale medier en voksende rolle. Konflikter kan begynde på nettet, blive pustet op foran et publikum og fortsætte fysisk på gaden eller i skolen. Det kan gøre små konflikter større og give børn en form for status ved at filme, true eller ydmyge andre.
Borgmestrene peger på familierne En central del af debatten handler om forældrene. Kommuner, skoler, pædagoger og politi kan gribe ind, men de kan ikke erstatte voksne, der sætter grænser, følger med i barnets liv og reagerer, når noget begynder at gå galt. Når meget unge børn gentagne gange begår vold, opstår derfor det ubehagelige spørgsmål, om nogle børn ganske enkelt bliver svigtet længe før myndighederne får øje på dem. Det fritager ikke samfundet for ansvar. Tværtimod kan tidlig hjælp være afgørende, når en familie ikke selv kan få situationen under kontrol.
Ikke alle børn har samme risiko Gennemgangen viser også en tydelig social og demografisk skævhed. Omkring 35 procent af mistankerne om vold blandt 10-14-årige vedrørte børn med ikkevestlig baggrund, selv om denne gruppe udgør omkring 12 procent af aldersgruppen. Det er et markant tal, som bør undersøges og diskuteres åbent. Men det fortæller ikke i sig selv, hvorfor forskellen eksisterer. Familieforhold, udsathed, boligområder, skolegang, sociale miljøer og andre forhold kan spille sammen. Det afgørende må være at finde de børn og familier, hvor problemerne opstår – før volden bliver en del af hverdagen.
Tidlig indsats eller hårdere konsekvenser? Debatten ender hurtigt i spørgsmålet om straf. Men når børnene er 10, 11 eller 12 år, er straf alene næppe svaret. Social- og Boligstyrelsen arbejder netop med indsatser, hvor skole og hjem kobles tættere sammen omkring børn med mistrivsel og udadreagerende adfærd. Udgangspunktet er, at voldelig eller aggressiv adfærd ofte kan være tegn på problemer, der ligger dybere. Det betyder ikke, at vold skal accepteres. Tværtimod skal andre børn kunne gå sikkert i skole, lærere skal kunne passe deres arbejde, og ofre for vold skal beskyttes. Men jo yngre barnet er, desto vigtigere bliver spørgsmålet også: Hvad er der sket omkring dette barn, siden det er kommet så langt?
225 procent bør få alarmklokkerne til at ringe Udviklingen kan ikke reduceres til én forklaring. Nogle familier svigter. Nogle børn vokser op med alvorlige problemer. Skoler og kommuner kan reagere for sent. Sociale medier kan forstærke konflikter, og kriminelle miljøer kan udnytte meget unge mennesker. Men tallene er så markante, at problemet heller ikke bør bortforklares. Når flere hundrede børn under 15 hvert år registreres som mistænkte i voldssager, er det både et kriminalitetsproblem og et spørgsmål om børn, som risikerer at få deres liv alvorligt afsporet.
Kommentarer til ovenstående indlæg:
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Fakta📌 FAKTABOKS Alder: Berlingskes gennemgang omfatter børn mellem 10 og 14 år. Voldssager: Antallet steg fra 247 i 2014 til 804 i 2024. Stigning: Det svarer til en stigning på omkring 225 procent. Børn: Antallet af forskellige børn mistænkt for vold steg fra 192 til 549. Kriminel lavalder: Den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år. Mistanke: Tallene viser politiets registreringer af mistænkte børn og er ikke det samme som domfældelser. Kommuner: København, Aarhus og Odense har udtrykt bekymring over udviklingen. Sociale medier: Berlingskes gennemgang peger på, at sociale medier kan være med til at forstærke konflikter. Baggrund: Omkring 35 procent af mistankerne vedrørte børn med ikkevestlig baggrund, som udgør cirka 12 procent af aldersgruppen. Udfordringen: Debatten handler både om forældreansvar, tidlig social indsats, skoler, kriminalitetsforebyggelse og konsekvenser for vold.
Debat💬 DEBAT – hvem svigter, når børn bliver voldelige? Når et barn på 10, 12 eller 14 år ender i alvorlig vold, er det nærliggende at spørge, hvor forældrene var. Men kommuner, skoler og myndigheder har også et ansvar for at reagere, når et barn tydeligt er på vej ud i problemer.
Ligger hovedansvaret hos familierne – eller griber samfundet for sent ind over for børn, som allerede tidligt viser tegn på alvorlig mistrivsel og voldelig adfærd?
)