Dansk landbrug får ofte skylden for forurenede fjorde, manglende natur, pesticider, klimabelastning og millioner af produktionsdyr.
Klima
Danmarks elnet er blevet en flaskehals
Danmark vil have flere elbiler, varmepumper, vindmøller, solceller, datacentre og virksomheder, der skifter fossile brændsler ud med elektricitet. Men der er et problem: Elnettet kan ikke følge med.
Nytdebat.dk Aktuel nyhedsformidling og dagens debat
Vises fra 4-9-2026 til 18-9-2027 Varme fra jorden og havet skal erstatte træpiller i Aarhus
Klima - Geotermi
Aarhus står foran en af de største ændringer af byens energiforsyning i nyere tid
Sven Holt Nielsen mail@linedanceportalen.dk Tlf. 21764204
Fra 2030 skal træpillerne på Studstrupværket udfases, og en langt større del af fjernvarmen skal i stedet hentes fra jorden, luften og vandet omkring byen.
Farvel til træpillerne I dag spiller Studstrupværket en central rolle i varmeforsyningen til Aarhus. Men i 2030 udløber Kredsløbs aftale om varme fra værket, og samtidig har Aarhus Kommune besluttet, at der ikke skal investeres i nye biomasseanlæg baseret på træpiller. Det betyder, at omkring 500 MW varmekapacitet skal erstattes. I stedet for ét stort værk skal fremtidens forsyning bestå af flere forskellige energikilder fordelt omkring byen.
Varme fra undergrunden En vigtig brik bliver geotermi. Varmt vand hentes op fra dybe lag i undergrunden, varmen overføres til fjernvarmesystemet, og vandet sendes tilbage i jorden. Planen omfatter omkring 111 MW geotermisk kapacitet fordelt på tre lokaliteter. Anlæggene skal efter planen sættes i drift løbende frem mod 2030.
Havet og luften bliver kæmpestore varmepumper Aarhus vil samtidig bruge store varmepumper til at hente energi fra blandt andet luft, havvand og fjernkøling. På Aarhus Ø indgår eksempelvis et varmepumpeanlæg på omkring 11 MW, som kan hente energi fra havvandet og fjernkølingen. Samtidig arbejdes der med fem store luft-vand-varmepumpeanlæg, som efter planen skal kunne indgå i fjernvarmeforsyningen senest i 2030.
Varmen skal gemmes En anden vigtig del bliver enorme varmtvandslagre. Når elektriciteten er billig, og der eksempelvis produceres meget vind- og solenergi, kan varmepumperne producere ekstra varme. Varmen kan gemmes i store akkumuleringstanke og bruges senere, når behovet er større. Der arbejdes med op mod 200.000 kubikmeter ny varmelagring.
Ikke helt slut med at brænde noget af Aarhus bliver dog ikke en by helt uden forbrænding. Kredsløbs halmfyrede kraftvarmeværk og affaldsforbrændingen fortsætter. Ifølge Kredsløb kan de fremover stå for omkring 45-50 procent af varmeproduktionen, mens resten blandt andet skal komme fra geotermi og elektrisk drevne løsninger.
Et interessant forsøg for resten af Danmark Det gør Aarhus interessant langt uden for kommunegrænsen. Fjernvarme har traditionelt været tæt forbundet med kraftværker og forbrænding. Nu forsøger Danmarks næststørste by i langt højere grad at gøre fjernvarmen elektrisk og hente energien direkte fra omgivelserne. Lykkes det både teknisk og økonomisk, kan erfaringerne få betydning for fjernvarmen andre steder i Danmark. Men omstillingen er omfattende. Den oprindelige plan omfattede investeringer for omkring 2,8 milliarder kroner, og flere dele af projektet er allerede blevet ændret undervejs. Derfor bliver det mindst lige så interessant at følge prisen, forsyningssikkerheden og det faktiske energiforbrug som de grønne ambitioner.
Kommentarer til ovenstående indlæg:
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Fakta📌 FAKTABOKS Området: Fjernvarmeforsyningen i Aarhus. Skiftet: Aftalen om træpillebaseret varme fra Studstrupværket udløber i 2030. Geotermi: Omkring 111 MW fordelt på tre lokaliteter. Varmepumper: Skal blandt andet hente energi fra luft, havvand og fjernkøling. Varmelagre: Der arbejdes med op mod 200.000 kubikmeter ny lagringskapacitet. Forbrænding: Halm og affald vil fortsat være en del af varmeproduktionen. Målet: En mere decentral fjernvarmeforsyning med mindre brug af biomasse og langt mere elektrificering.
Debat💬 DEBAT – ideen er næsten besnærende enkel: I stedet for at sejle træpiller til Danmark og brænde dem af, henter vi energi fra jorden, havet og luften og lader store varmepumper gøre resten. Men teknologien kræver store investeringer og meget elektricitet.
Er det sådan, fremtidens danske fjernvarme skal se ud – og bør resten af landet følge Aarhus, hvis projektet bliver en succes?
Kildegrundlag: Kredsløbs plan for fremtidens fjernvarme, Aarhus Kommunes seneste plan- og høringsmateriale samt Dansk Fjernvarmes gennemgang af den kommende varmeforsyning.
)