Søren Gade trodser Venstre – møder personligt op for at stemme nej
Det er ikke hver dag, Folketingets formand forlader den neutrale formandsrolle for at afgive sin egen stemme
Danmark
Morten og Lidegaard mødes i retten
Morten Messerschmidt har sagsøgt De Radikales leder Martin Lidegaard for ærekrænkelse. Hvor langt må politikere gå, når debatten bliver personlig og beskyldningerne alvorlige.
Danmark
Børn trænes til krig på russisk skole i København
Eleverne lærer ikke alene russisk sprog og historie – de møder også undervisning i patriotisme, våben og militær beredskab
Danmark
Flere børn under 15 anklages for grov vold
Borgmestre slår alarm. Antallet af voldssager med børn mellem 10 og 14 år som mistænkte er steget voldsomt på ti år.
Danmark
Vi danskere elsker kød
Danskerne spiser dobbelt så meget kød som anbefalet – men vil vi virkelig skære ned?
Danmark
Den største gave siden elektriciteten
Kunstig intelligens bliver ofte beskrevet som en trussel mod arbejdspladser, privatliv og måske på længere sigt menneskets kontrol over teknologien.
Danmark
Da præsten smed blusen
Man kan møde sin præst mange steder: i kirken, til konfirmation, ved et bryllup eller måske foran køledisken i supermarkedet. Men hvad nu, hvis man møder hende topløs på stranden?
Danmark
Kræver opgør med parkerings selskaber
Mere end 50.000 danskere har støttet et borgerforslag, der kræver skrappere regler og bedre beskyttelse af bilisterne.
Danmark
Puttefester under pres efter vold
Efter alvorlige episoder ved årets puttefester ønsker Danske Gymnasier et opgør med de store fester. Gymnasieelevernes forperson forsvarer derimod deres sociale betydning.
Nytdebat.dk Aktuel nyhedsformidling og dagens debat
Vises fra 18-8-2026 til 1-9-2027 Kræver åbenhed om Danmarks krig i Afghanistan
Danmark - Politik
50.000 kræver at politikerne ikke kan fjerne deres navne fra sikkerhedsgodkendte citater i udredningen af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan.
Sven Holt Nielsen mail@linedanceportalen.dk Tlf. 21764204
Danmark deltog fra 2001 til 2021 i den internationale indsats i Afghanistan. 44 danske soldater mistede livet, og Danmark brugte samtidig betydelige ressourcer på militære operationer, udviklingsbistand og genopbygning.
Efter Talibans tilbagevenden til magten i 2021 blev et bredt politisk flertal enige om, at Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) skulle gennemføre en uvildig historisk udredning. Den skal blandt andet undersøge de politiske beslutninger, målene for indsatsen, op- og nedskaleringerne og hvilke erfaringer Danmark bør tage med sig fra krigen.
Striden handler om politikernes egne ord Problemet opstod, fordi forskerne blandt andet har benyttet materiale fra Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor regering og Folketing drøfter følsomme udenrigspolitiske spørgsmål under fortrolighed. I maj 2026 besluttede Folketingets ledelse, at tidligere ministre og medlemmer af nævnet kan undlade at give samtykke til, at deres sikkerhedsgodkendte udtalelser gengives med navn i udredningen. Kritikerne mener, at det giver de politikere, hvis beslutninger forskerne skal undersøge, mulighed for selv at bestemme, om deres egne ord må indgå med navn i historieskrivningen.
Veteran står bag borgerforslaget En af initiativtagerne er Afghanistan-veteranen Morten Kromann. Sammen med Danmarks Veteraner og Veteranstøtte ønsker han, at DIIS-forskerne frit skal kunne gengive de udtalelser fra Det Udenrigspolitiske Nævn, som Udenrigsministeriet allerede har vurderet kan offentliggøres uden at skade statens sikkerhed, forsvaret eller Danmarks udenrigspolitiske interesser. Forslaget ophæver altså ikke den almindelige fortrolighed omkring Det Udenrigspolitiske Nævn. Kravet gælder specifikt Afghanistan-udredningen og materiale, som er sikkerhedsmæssigt godkendt.
Hvem skal have det sidste ord? Sagen rummer et reelt dilemma. Politikere skal kunne føre fortrolige samtaler om krig, sikkerhed og udenrigspolitik uden at frygte, at alt senere offentliggøres. Omvendt handler Afghanistan-udredningen netop om at forstå, hvorfor Danmark traf de beslutninger, man gjorde gennem 20 års krig. Hvis centrale politikeres udsagn anonymiseres eller udelades, kan det gøre det vanskeligere at placere ansvar og forstå beslutningsprocessen. Med mere end 50.000 støtter er spørgsmålet nu løftet fra en diskussion mellem forskere og politikere til en sag, Folketinget må forholde sig til.
0
Kommentarer til ovenstående indlæg:
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Fakta📌 FAKTABOKS Danmarks indsats: 2001-2021. Udredningen: Udføres af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Formål: At undersøge Danmarks militære og civile indsats og lære af erfaringerne. Danske tab: 44 danske soldater mistede livet under indsatsen. Borgerforslaget: Politikere skal ikke selv kunne forhindre gengivelse af sikkerhedsgodkendte udtalelser med navn. Begrænsning: Forslaget gælder kun materiale, som er vurderet forsvarligt at offentliggøre, og kun Afghanistan-udredningen.
Debat💬 DEBAT – skal politikerne kunne anonymisere deres egne ord? Danmark sendte soldater i krig i Afghanistan gennem 20 år. Nu skal historikerne undersøge, hvordan og hvorfor beslutningerne blev truffet. Fortrolighed er nødvendig i udenrigspolitik. Men gælder det også mange år senere, når materialet er sikkerhedsgodkendt, og formålet netop er at undersøge fortidens beslutninger?
Skal politikerne selv kunne bestemme, om deres navn må stå ved det, de sagde om krigen – eller har offentligheden krav på hele historien?
)