|
For alle med interesse for og lyst til at danse Line Dance Piece Of Cake blev stiftet 12.september 2005, og er siden vokset til ca. 40 medlemmer, fordelt på tre hold. Vi danser i Bogense Medborgerhus, Gyldensteensvej 24, i Bogense. Vi har stort fokus på det sociale aspekt i foreningen, så vores kaffepauser bliver ofte lidt længere end planlagt. Ligeledes forsøger vi at lave mindst et arrangement om året, hvor temaet ikke er Line Dance, som regel ved den årlige sommer afslutning. Piece Of Cake er stedet for alle, på Nordfyn, med interesse for og lyst til at danse Line Dance. Vi danse til country, pop, rock, swing, irsk og hvad man ellers kan hitte på af musik. Vi har hold for alle, fra nybegynder og til temmelig øvede, og vi har tre danseaftner hver uge, hvor man får to timers dans og hygge for sit kontingent. Ud over de ugentlige træningsaftner, deltager vi i diverse arrangementer rundt om i landet, ligesom vi tager ud og laver opvisninger til alt fra familiefester over skolearrangementer til markeder og byfester. Har du lyst til at deltage så kom frisk til en af vores danseaftner, tirsdag (begynder), onsdag (ønskedans og diverse) eller torsdag (let øvet/øvet) kl. 19:00. Det foregår i Bogense Medborgerhus, Gyldensteensvej 24, 5400 Bogense. PIECE OF CAKE - UD AF HUSET Hvis du står og mangler som et festligt indslag. Skal du have fest, er Piece Of Cake's opvisnings hold måske lige det du står og mangler som et festligt indslag. Fødselsdag, jubilæum, polterabend, firmafest, gadefest - ja, anledningerne er mange. En linedance opvisning er en ekstra dimension til dem alle. Vi kan tilbyde opvisning af varierende længde efter ønske, eventuelt krydret med undervisning af dine gæster. Vælger du at have undervisning med, bliver gæsterne instrueret i en begynder dans, hvor alle kan deltage. Programmet for opvisningen kan spænde fra traditionel til moderne linedance, fra country til rock n' roll. Priser: Opvisning: 700,- Workshop: 700,- Opvisning og workshop: 1000,- For tilbud og booking ring til: Opvisningskoordinator Tove R. Sommer Opvisning@piece-of-cake.dk Tlf,: 26 19 42 15
|