Om klubsider på Linedance Portalen:
En klubside er som udgangspunkt en nyhedsside om klubben drevet af Linedance Portalens redaktion, som også er ansvarlig for klubsidens indhold og lovlighed.
Ansvarlige i klubben kan få bemyndigelse af Linedance Portalens redaktion til at oprette og rette elementer på klubsitet, så længe det foregår efter Linedance Portalens regler og retningslinier.
Linedanceferie og undervisning – Let til bens 2 hold - begynder og letøvet
mandag den 9. februar 2026
kl. 11.00 - 22.00
Tisvilde Højskole, Julsgårdsvej 1-5, 3220 Tisvildeleje - Kort Deltager i enkeltværelse 5.700,00 kr. Deltager i delt dobbeltværelse 5.200,00 kr.
Velkommen til 6 fornøjelige dage med linedance, lune og latter, fællesskab og smuk natur omkring skolen, der ligger op til Tisvilde Hegn og kun en lille spadseretur fra ruskende havblæs ved Kattegat.
Deltagerne på kurset fordeles på 2 hold, hvor der undervises i danse af forskellige sværhedsgrader: Et hold for dig, som stadig er relativt ny i forhold til linedance og derfor har brug for at få trin og danse gennemgået grundigt. Skal du være sikker på at få fuldt udbytte af undervisningen, er det dog en forudsætning, at du har danset linedance før (minimum 1 år).
Det andet hold er for letøvede/øvede, som har danset linedance i flere år og derfor har styr på alle grundtrin og begreber. På dette hold vil der primært blive undervist i danse på improver-niveau, men også enkelte danse af lidt højere sværhedsgrad.
Det bliver nogle aktive, men også meget underholdende dage, hvor du med garanti får sved på panden og får brugt de ”små grå”. Udover masser af dans byder dagene også på forskellig musikalsk underholdning og muntre indslag. Vi skal på opdagelse i højskolesangbogen, nyde fællesskabet og ikke mindst køkkenets lækkerier, bestemt af årstiden. Og det hele slutter af med en hyggelig festaften.
Annie Muxoll fra Happy Feet Linedance og Trine Sisbo fra Happy Feet Linedance/Suså Linedance er instruktører på kurset. Annie og Trine har danset linedance i mange år og brænder begge for at give danseglæden videre.
Service-info: For dig, der evt. kommer langvejs fra, skal du vide, at selve programmet på ankomstdagen først starter kl. 13.30, og at du således kun misser frokosten, hvis du benytter tiden bedre ifht. transporten hertil.
Kursuspriser:
Deltager i enkeltværelse: 5.700,- kr. Deltager i delt dobbeltværelse: 5.200,- kr.
Antal visninger: 281 siden oprettelse den 22/10-2025 kl. 22:10
Bliv
NY bruger GRATIS
Opret dig selv som
bruger af Linedance-Portalen.
Det er HELT GRATIS og tager kun få øjeblikke.
Alt på Linedance-Portalen handler om linedance og intet andet.
Få din personlige side på Linedance-Portalen Der kan du holde styr på dine
linedance nyheder, danse, arrangementer, linedance venner, din
favoritter og meget andet
Og det er helt GRATIS. Læs mere om din personlige
side