Linedancere
i Danmark
Danmarks Linedancer Oversigt
Linedancernes mødested |
|
|
|
|
|
Linedancer Øvet niveau
Sven Holt Nielsen
Faxe Kommune
Tlf.: 21764204 Email: mail@holt2.dk
|
|
Profil:
Mandlig danser siden 2004. Født 26/1 1949. Bor Favrbyvej 64, 4654 Faxe Ladeplads. Lykkeligt samliv med Kirsten Sonne siden 1990. Tidligere selvstændig i bl.a. foto, video og internet. Nu fritids programmør og pensionist
Min linedance historie Da jeg i 2004 var 55 år gammel, dyrkede min kone western ridning intenst og ved stævner var der dengang af og til linedance, som jeg fattede interesse for. Jeg stod simpelthen og kedede mig, når hun red. Så det var meget sjovt at kigge på linedancerne.
Da jeg på det tidspunkt desuden fik en opgave som videofotograf med at lave en musikvideo for et country band, hvor linedance skulle være en del af videoen, optog jeg linedanserne og deres trin og flettede det ind i musikvideoen. Det skærpede interessen. Så både jeg og konen fik lyst til at prøve.
Vi startede derfor som motionslinedansere på begynderholdet hos Lonni Johansen i Fuglebjerg Forsamlingshus i sæsonen 2004/2005. Konen faldt dog hurtigt fra. Hun ville hellere ride. Men jeg blev hængende og motionsdansede i flere år. Jeg fik det simpelthen fysisk og psykisk bedre ved at danse, så jeg mødte op hver gang.
Siden flyttede jeg til Susaa Linedance der havde lækre lokaler på skolen i Skelby med Torben og konen som instruktører. Jeg flyttede med klubben til Glumsø Kro, men så kom der en ny i bestyrelsen og atmonfæren blev dårlig, så jeg gik i vrede.
Det blev til et par års dansepause, men så fik jeg da fik lysten tilbage og startede i 2009 i Sorø Linedance hvor Lonni nu var blevet instruktør. Selvom det var en klub med særlig interesse for country musik, kom der nu også mange nye musikgenre til i de år. Det skærpede bestemt min appetit på dansen og jeg fik lyst til at lære mere. Jeg besluttede at danse 2 gange om ugen, og det blev jeg ikke dobbelt så god af, snarere 3 x så god, syntes jeg da selv.
Så jeg begyndte derfor også hos Happy Feet i Ringsted hvor Lone Ansbjerg var instruktør. Og hun var til moderne ny musik og en meget dygtig instruktør. Men hun var også formand og instruktør i Seasunliners i Sorø. Så i 2011 valgte jeg at skifte over til denne klub, hvor jeg også blev webmaster og lavede en ny hjemmeside. Og så begyndte jeg at tage til mange arrangementer sammen med andre fra klubben. Jeg blev en virkelig entusiastisk linedanser og nåede efterhånden øvet niveau, men ikke i den øvre ende.
I 2019 flyttede jeg så til Faxe Ladeplads, som er nær mine børn og børnebørn. Jeg forsatte dog i klubben i Sorø. Så kom coronaen. Lange pauser, men vi kom da igang igen. Det blev til 12 gode danseår i Seasunliners, som jeg dog nu forlader, til fordel for Boots of Fire, som holder til betydeligt nærmere min bopæl.
Men nu har jeg så valgt at lave Linedance Portalen, som så er mit bidrag til linedansen. Det er fordi det er nok det jeg er bedst til. Andre bidrager som instruktører, koreografer og bestyrelsesmedlemmer og de er både dygtige og entusiastiske. Det egner jeg mig ikke til. Jeg vil hellere lave webdesign.
Jeg håber linedansen kan få en opblomstring. Måske kan Portalen bidrage en lille smule.
|
|
|
|
|
Sven Holt Nielsen Linedance favoritter
Mine bedste danse lige nu |
Sidst rettet 4. december 2024 kl. 22:57
|
Links til profilsider
Danseregistret viser vej til den enkeltes profilside,
Der bliver ikke vist telefonnumre og email med mindre man selv har hakket af ved oprettelsen, at det ønsker man.
Privatlivspolitik
På Linedance Portalen ønsker vi mindst mulig viden om den enkeltes privatliv. Vi er nødt til at kende email og ip adresse. Hvad du kalder dig, bestemmer du selv. Bopæl og person date har vi ikke noget at bruge til, og registrerer det derfor heller ikke
|
|