Redaktion - Linedance Portalen - Annoncering - Privatlivspolitik - Danseforslag - Klager - Danseliste Service

Socialt nyhedsmedie for Danmarks Linedancere
Linedance
Portalen
 

 
HOVEDMENU
Redaktionen
Om Portalen
Annoncering
Privatlivspolitik
Danseforslag
Klager
Fejlmelding
Områdeliste
 
Links
koreosplit
 
Blokerede IP adresser:
Id fladende Alfabetisk
 
 
 
 

 
 
Om Linedance Portalen
Linedance Portalen er et socialt nyhedsmedie for alle Danmarks linedancere, instruktører, koreografer, linedance arrangører, linedance klubber og linedance  undervisningshold. Det er et dansk medie hvor sproget i det store og hele er dansk
ALT er GRATIS for brugerne af linedance Portalen.
Erhvervsvirksomheder kan måske engang med tiden annoncere til lave priser

I forvejen findes der jo meget fine hjemmesider om linedance. Der er store internationale hjemmesider, som er fantastiske og propfyldt med information. Der er super iformative danske klub hjemmesider, der er Facebook og så er der dem der klarer sig med papir og mund til mund metoden.
Linedanceportalen.dk er tiltænkt rollen som det danske medie mellem det internationale og klubberne. Linedanceportalen skal IKKE konkurrere med hverken de internationale eller de danske hjemmesider. Linedanceportalen.dk skal binde Danmark sammen og være et videnorgan og et kommunikativt samlingspunkt for dansere, hold, instruktører, koreografer og klubberne i Danmark.

Fællesskabets fordele
Linedance Portalen er et dynamisk database baseret nyhedssite, hvor den enkelte og klubberne forhåbentlig vil bruge systemet, bl.a. fordi det er nemt og hurtigt. Det bidrager desuden til en masse oplysninger for den enkelte og alle andre lindedancere. Samtidig bidrager man så selv, fordi man kan komme med indlæg og fortælle om danseaktiviteter mv. Alene det at man er tilknyttet en klub og deltager i dansebedømmelser eller tilmelder sig arrangementer, er langt hen ad vejen nyheder for andre linedansere. Den enkelte kan på sin profilside fortælle om sig selv og sine aktiviteter. Den viden får vi så alle sammen efterfølgende glæde af.
Til gengæld får den enkelte og klubberne så forskellige sider og hjælpemidler som kan gøre danselivet meget nemmere og for nogen måske også sjovere
Linedance Portalen er også et kommunikationsmiddel der benytter email og notifikationer.
Det er tanken, at det skal være en stor hjælp for instruktører og klubber, og dermed også alle danserne, SAMTIDIG med at data til bl.a. hitliter indsamles på alle mulige niveauer

Økonomi
Der ventes ikke nogen nævneværdig indtjening til Linedance-Portalen. Dertil er linedance verdenen i Danmark nok for lille. Og jeg gider ganske enkelt ikke lave en virksomhed med alt hvad det indebærer. Det var tanken at få lidt indtjening på annoncer fra de største klubber og måske leverandører. Måske kan man lokke et par donationer ud af kulturbærende institutioner. Men det har jeg sat i bero. Derfor er alt arbejde udført for Linedance-Portalen også ulønnet. Det gælder også mig selv, Sven Holt Nielsen. Jeg passer siden til dagligt og har jeg har jo udviklet den.
Forhåbentlig bliver der så meget indtjening at udgifter til drift dækkes og der bliver til en tår kaffe til redaktionens folk
Hvis det bliver en nogenlunde succes, forestiller jeg mig med tiden en forening med skattefritagelse til at stå for sitet. Indtil videre passer jeg siden og retter fejl på fejl, for sådan er det at lave indviklede hjemmesider. Desuden skal der oprettes massevis af danse den kommende tid. Hjælp mig med det.
 

Nyheder
Linedanceportalen vil så vidt muligt bringe alle slags nyheder om linedance i Danmark. Sproget er dansk og nyhederne er danske, men på flere niveauer.
International linedance har naturligvis stor interesse også for danske linedancere. Især de store internationale koreografers arbejde er jo utroligt vigtigt. Dem vil vi følge og vil brige deres danse.
Men vi vil også følge de danske koreografer tæt og deres arbejde rundt omkring i landet. De får ihvertfald mulighed for selv at bringe alt det de ønsker om deres danse og arbejde i det hele taget.
Arrangementer er i sig selv nyheder. Både på landsplan og lokalt, ja også de lukkede klubarrangementer er spændende nyheder for klubmedlemmerne. Holdene har også behov for kommunikation med danserne. Det er væsentligt nyt for hold deltagerne. Så vi vil bringe nyheder på alle niveauer i Danmark og håber meget på nyheder og artikler fra aktive over det ganske land.
 

Min Side
Hver linedancer får sit eget site, hvor man kan modtage sine personlige nyheder, holde styr på relevante arrangementer, danse favoritter, sæsonens danse, samt nyheder fra klub og undervisningshold. Man kan fortælle om sig selv og lave sit eget danse CV.
Dine personlige nyheder består af klubnyheder, holdnyheder, klub arrangementer og regionale arrangementer
Her kan du altid se de NYE danse du skal lære og de sidste nye danse du har lært.
Det er kun DIG der kan se "Min Side".
 

Klubber
Hver klub bliver præsenteret med eget site, som samtidig støtter op om klubbens eksisterende hjemmeside, hvis man altså har nogen, eller den støtter op om klubbens Facebook side .
Klubsystemet båstår af en blandet startside med klubnyheder, holdsider, instruktør præsentation, medlemsoversigt, egne arrangementer og en oversigt over de arrangementer, hvor en eller flere af klubbens medlemmer har tilmeldt sig.
Her finder man klub hitlisten og præsenteres for klubbens undervisningshold.
Man kan desuden finde klubbens egne arrangementer, samt de arrangementer som nogen fra klubben har tilmeldt sig.

Undervisningshold
Bemyndigede fra klubben kan oprette klubbens undervisningshold. Hver hold har sin egen site med nyhedsside, deltagerside, holdbeskrivelse, undervisningsplan for hele sæsonen, oversigt over de dansede danse uge for uge.
Da systemet er meget nemt og hurtigt at bruge kan det være en stor hjælp for instruktørerne og et godt kommunikationsmiddel til holddeltagerne.
holdoverskrift 
Fra deltagersiden kan instruktør oprette meddelelser som slås op på holdsiden og sendes som email til deltagerne. Undervisningsplanen viser både de danse man har lært og dem man skal lære

 

Arrangementer
Linedance-Portalen er udstyret med en stor arrangement sektion med alle de arrangementer som slås op i Danmark. Mange vil sikkert genkende systemet fra seasunliners.dk, som har været prøveklud i en længere årrække, men det nye system har dog fået et forbedret søgesystem, hvor den enkelte kan gemme sine vigtigste søgninger.
Og så kan klubberne fremover også selv oprette arrangementer og efterfølgende rette og tilføje oplysninger, f.eks. en danseliste, når den er klar. Det burde give et endnu mere effektivt og opdateret arrangement system.
Linedance Arrangementer 
Hvis redaktionen ser offentliggjorte arrangementer, som ikke er slået op på Linedance Portalen, bliver de slået op af redaktionen. Det er et "must" at alle arrangementer er med.
Det enkelte arrangement åbnes på klubsiden, således at de besøgende samtidig bliver præsenteret alle klubbens aktiviteter.
De besøgende på arrangementsiden kan også kommentere, vise interesse og tilmelde sig arrangementet.
De tilmeldte vises på små billeder nederst under arrangementet og musover viser deres favoritdanse. Dette skulle gerne være en hjælp for arrangørerne, som kan se hvad deres gæster godt kan lide.

 

Danse Sektionen
På Linedance Portalen ønsker vi at have en danse sektion der opfylder alle danske linedanceres behov. Det vil sige at alle danse der danses i klubberne er i Linedance Portalens danseregister med stepsheets og video'er. Danse sektionen vil ikke indeholde alle danse i denne verden, for der er over 100.000, men alle de danse der danses i Danmark skal være der, også de ældre. Jeg vil meget gerne have hjælp til at identificere de danse der mangler. Så vil de blive oprettet løbende.
Linedance danse
Alle brugere på Linedance Portalen kan komme med forslag til danse de synes der mangler. Det gør man på forsiden af Danse Sektionen, hvor man også kan se sine forslag oplistet. Disse forsvinder så igen i takt med at dansene bliver oprettet eller i sjældne tilfælde ikke kan oprettes.
Alle oplistede danse bliver gule med musen henover. Hvis du klikker på et gult område (ikke på titlen) åbnes et rettevindue med dine 10 favoritter. Hvis du derefter klikker på en dans i rettevinduet udskiftes denne med den dans du klikkede på. Afslut med tast på Ret. Nederst til venstre under menu systemet ses dine favoritter og nu med rettelse.
Når man klikker ind på en dans, kan man give den sin bedømmelse fra Supergod til Elendig. Man kan også kommentere på dansen.
Nederst på siden i midten kan brugerne oprette alternative danse til den viste dans

 

Hitlister
Hitlister er mange ting og kan fortælle meget om vores smag og være en stor hjælp for instruktører og linedance arrangører.
Her på Linedance-Portalen vil vi fra start have 3 typer hitlister.
1. "Favorit Hitlisten" over alle brugernes 10 favoritter. Hvad er det for nogle danse alle vi dansere synes bedst om.
2. "De Mest Sete" hitlisten, er en liste over de mest besøgte stepsheet sider. Det er den type Cobberknop bruger og den siger jo meget om de nyheder der kommer hele tiden
3. "Mest Udlærte" Hitlisten viser de danse som man udlærer i alle klubberne. Hvis et hold på 15 lærer en dans får dansen 15 point. Og så fremdeles. Det kræver dog at instruktørerne bruger holdenes undervisningsplaner.
Alle hitlister er niveau opdelt og periode opdelt. Man kan måle 1 uge, 1 måned, 1 kvartal, 1 sæson o.s.v.









 
Kontakt Redaktionen
Fortæl os nyheder. Alt om begivenheder og profiler. Alt om linedance.
Du kan skrive eller indkopiere tekst lige her under ...


Linedance Portalen
Socialmedie for Danmarks Linedancere

søger
Redaktionel
medhjælp

Skrivende medarbejdere søges til forskellige redaktionelle arbejdsopgaver her på Linedance Portalen. Så er du interesseret i linedance og har noget på hjerte, så sig til.
Ved du f.eks. noget om musik? Har du stor viden om dansen? Det organisatoriske? Undervisning?
Så sig til !!! Der er brug for dig.
Alt arbejde er helt og aldeles ulønnet, så det eneste du får til gengæld er godt humør og tak for indsatsen.