Fortæl os nyheder. Alt om begivenheder og profiler. Alt om linedance. Du kan skrive eller indkopiere tekst lige her under ...
Gode råd før opstart Hvis du er helt nybegynder i Linedance eller er usikker på, om det er noget for dig, er her nogle gode råd:
Sven Holt Nielsen
mail@holt2.dk Tlf. 21764204
Kan jeg komme alene til undervisning? Ja, helt bestemt. Den største fordel ved Linedance er, at man ikke behøver en partner. Mange tager en ven med de første gange, for at stive sig selv lidt af, men Linedancere er meget venlige mennesker, og hvis du kommer alene, vil det være meget usædvanligt hvis du forbliver alene ret længe. Det, at man ikke behøver en partner, gør at folk blander sig mere med andre dansere, og undervisningen er et dejligt samvær med andre. Snakken går og man hygger sig.
Hvad nu, hvis man aldrig har danset før? Mange synes, at Linedance er nemt at lære, fordi der er et bestemt mønster i dansen der bliver gentaget mange gange. Når du har lært trinene, som ikke der er så mange af i begynderdansene, er det bare at gentage dem til dansen er slut. Det vigtigste at huske er, at det tager lidt tid at blive fortrolig med de forskellige trin, men bliv endelig ved, det bliver hurtigt nemmere. Mange danse bruger nemlig de samme trin i forskellige kombinationer, så når du har lært trinnene i en dans, er det let at lave de samme i en anden dans.
Hvad skal jeg have på? Et godt råd er let luftigt behageligt tøj. Jeans og en T-shirt. Det kan også være nederdel. Skoene er vigtige. Høje hæle er absolut ikke egnede, du kan risikere at ødelægge både ankler og sko, hvis du ikke har det rigtige fodtøj. Det vigtigste er, at skoene er behagelige, og at du kan danse i dem.
Skal jeg starte på et begynderhold? JA. Alle linedancere har startet som begyndere. Og det er det eneste rigtige. Der ikke noget så rædselsfuldt for en begynder som at opdage, at alle ser ud til at vide hvad de gør undtagen en selv. Så er man er parat til at give op og tage hjem med det samme. Fordelen ved at starte på et begynderhold er, at alle er i den samme situation som dig, og indlæring af dansene er tilpasset din formåen.
Hvad skal jeg gøre, når jeg kommer til min første time? Hilse på instruktøren og forklare, at du er ny og aldrig har danset før. Så holder instruktøren øje med, om du har forstået det der bliver sagt. Hun vil også være bedre i stand til at stille dig det rigtige sted, måske ved siden af nogen,der har en lille smule mere erfaring, så du har nogen at kigge efter. Mange lettere øvede dansere fortsætter med at gå på begynderhold, både for at hjælpe de helt nye og også for at blive bedre i det, de allerede har lært. Og naturligvis for at få noget mere motion og rutine. Nystartede har det med at stille sig bagest i rækkerne. Men lad være med det. Det er nok den dårligste plads af alle. For det første vil du sikkert ikke kunne se noget af det instruktøren viser, og du vil have svært ved at følge med, hvis du kun har mundtlige instruktioner. For det andet, når dansen vender og har retning mod en ny væg, vil du finde dig selv forrest uden nogen at kigge efter. Den bedste plads i starten er i midten af en række, ikke for langt tilbage. På den måde vil der hele tiden være nogen at kigge efter, men bedst af alt, vil du bedre være i stand til at se instruktørens fødder. En anden god ide er at finde en mere erfaren danser at stå ved siden af, som ikke tager sig af, hvis du laver fejl. Folk er mere eller mindre hurtige til at lære, så lad være med at blive flov eller føle dig uduelig, fordi nogle har fattet det hurtigere end du, men bliv ved og kæmp.
Hvordan er dansene? Dansene er som regel delt op i fire grupper: Begyndere, letøvede og øvede og avancerede. Alle danse er klassificeret med dansens niveau En nybegynderdans vil normalt indeholde et kort sæt af dansetrin på måske blot 16 takter af musikken og med lette trin. Der er en masse danse, der er blevet klassikere. Det er danse, der har været fremme meget længe og som stadig danses med stor glæde næsten alle steder. Antallet af danse er enormt, og de fleste instruktører vil undervise i et bredt udvalg af både gamle klassikere og nye danse.