Redaktion - Linedance Portalen - Annoncering - Privatlivspolitik - Danseforslag - Klager - Danseliste Service

Linedance-Portalen
Artikler
om
Linedance
Linedancernes egne artikler

 
Artikler MENU
Alle emner
Sidste nyt
Debat
Historie
Sundhed
Musik
 
Portalen information
 
Kontakt Redaktionen
Fortæl os nyheder. Alt om begivenheder og profiler. Alt om linedance.
Du kan skrive eller indkopiere tekst lige her under ...


 

Hvilken klub skal man vælge
Der er stor forskel på klubberne. Så se dig godt for


Sven Holt Nielsen Sven Holt Nielsen

mail@holt2.dk
Tlf. 21764204

 

Nogle klubber er store og har mange medlemmer. De ligger sædvanligvis i de store byer og har derfor et stort befolkningsunderlag. Der kan godt være 100 medlemmer eller mere i en stor klub. Der er mange klubber med 30-50 medlemmer i de større provinsbyer. Nogen gange flere i samme by. Og så er der et hav af små klubber og gymnastikforeninger, pensionist klubber lokalt spredt ud over hele landet.

Klubberne er sædvanligvis foreninger med bestyrelse og formand og det hele. En del er i GDI regi. Det er dog ofte instruktørerne der har det afgørende ord. Nogle er virksomheder og andre private klubber. Der er alt.

I starten af linedansens udbredelse i Danmark i 90'erne, hvor alt amerikansk var populært, var det mere almindeligt med cowboyhat og støvler, og man dansede en lidt mere ”stiv” stil, uden mange rytmiske bevægelser, men meget med støvlestamp og hæle. Og gerne fart på.

I nogle klubber dyrker man stadig country stilen ved festlige lejligheder med hat og støvler og i andre danser man "newline" d.v.s. til helt ny musik i alle genre. Her bør begynderen nok tænke over hvad vedkommende foretrækker. Hvilken musik kan man godt lide. Men igen ... det er i det store og hele fed dansemusik der danses til i alle klubber. Og rigtig mange klubber danser til det hele, men har måske lave special hold for country tilhængerne.

Lokaliteterne kan også være meget forskellige. Det kan være alt fra store sale med scene og det hele til gymnastiksale, forsamlingshuse, festlokaler o.s.v. Nogle har køkken, så man kan lave kaffe. Andre steder skal man have alt med hjemmefra. Nogle lokaler er faktisk hyggeligere end andre

Men først og fremmest skal klubben have et begynderhold. Så tjek det først. Der er klubber der ikke har begyndehold. Det kan der være mange årsager til. Måske har instruktøren ikke haft luft til flere hold, eller ment at der ikke var basis for et begynderhold.

Start her på linedanceportalen. Find de mulige klubber i din kommune. Se på hold under undervisning og på klubbernes hjemmesider. Hvad er der af muligheder? Hvilke klubber er der? Har de begynderhold? Hvilken musik danser de til? Hvor danser de?




 
Kommentarer: