Fortæl os nyheder. Alt om begivenheder og profiler. Alt om linedance. Du kan skrive eller indkopiere tekst lige her under ...
Vises fra 07-06-2025 til 21-06-2026 Vi roser alt for lidt – og det er en skam Ros er ikke bare pynt på hverdagen. Det er brændstof. Og alt for mange går rundt med tom tank.
Sven Holt Nielsen
mail@holt2.dk Tlf. 21764204
Det tager kun et øjeblik. Et blik, et nik, et par ord. Alligevel er det noget, vi ofte glemmer i hverdagen: at rose hinanden. I danseverdenen – som i livet – lever vi af fællesskab, anerkendelse og passion. Men hvor ofte stopper vi op og siger: "Det gjorde du godt"?
Når vi bliver rost, blomstrer vi At blive rost sætter spor. Et ærligt og oprigtigt "godt gået" kan løfte selv den mest grå mandag. Kroppen retter sig. Smilet kommer frem. Selvtilliden vokser. Ikke nødvendigvis fordi man har præsteret noget ekstraordinært, men fordi nogen har set én. Fordi indsatsen blev bemærket. Forskning bakker det op: Ros udløser dopamin – hjernens belønningsstof – og styrker vores lyst til at engagere os. På dansegulvet kan det være forskellen mellem at tvivle og turde. Ros er med andre ord ikke bare rart – det er nødvendigt.
At rose andre giver dobbelt glæde Men ros virker ikke kun én vej. At give ros er også en gave – til den, der giver. Når vi tager os tid til at se det gode i andre, bliver vi mere nærværende. Vi ser mere end bare trin og teknik; vi ser mennesket bag bevægelsen. Det skaber relationer, varme og tillid. I Linedance-miljøet, hvor både begyndere og garvede dansere samles, kan en simpel anerkendelse – "Du har virkelig fanget rytmen i dag!" eller "Hvor er du blevet god" – gøre underværker. Ikke kun for den, der modtager ordene, men også for den, der ytrer dem.
Derfor: ros noget mere Det kræver hverken tid eller talent at rose. Det kræver bare opmærksomhed. Læg mærke til din holdkammerat, der har øvet sig hele ugen. Se instruktøren, der med tålmodighed guider jer igennem koreografien. Lyt til den nye danser, der endelig tør stille sig forrest. Ros er ikke smiger. Det er ærlig anerkendelse. Og det skaber fællesskab.
Så næste gang du står i salen, i klublokalet eller til dansesession, så stop op. Find noget – stort eller småt – og sig det højt. For vi roser alt for lidt. Og er det ikke på tide, at gøre noget ved det.
)