Fortæl os nyheder. Alt om begivenheder og profiler. Alt om linedance. Du kan skrive eller indkopiere tekst lige her under ...
Vises fra 19-09-2025 til 19-09-2026 Festworkshops – Hvem laver sådan noget "Kan du hjælpe med at finde en instruktør, der kan undervise en flok lærere i linedance til vores julefrokost"
Sven Holt Nielsen
mail@holt2.dk Tlf. 21764204
På Linedanceportalen får vi ofte henvendelser fra firmaer, skoler, foreninger og private, som gerne vil speede deres arrangement op med en sjov og levende linedance-workshop.
Det kan være alt fra julefrokoster og sommerfester til teambuilding og runde fødselsdage – ja, enhver anledning hvor folk skal have det sjovt sammen og gerne vil prøve noget nyt.
Senest blev vi spurgt: ”Kan du hjælpe med at finde en instruktør, der kan undervise en flok lærere i linedance til vores julefrokost fredag d. 21. november kl. 13.30? Vi er en skole på Nørrebro, har en sal til formålet, og vi bliver ca. 30 voksne. Hvad koster det?”
Sådanne forespørgsler kommer jævnligt – og det er tydeligt, at efterspørgslen på festworkshops er pæn stor.
Derfor laver vi NU en samlet oversigt på Linedance Portalen Vi ved, at mange klubber og instruktører allerede tilbyder at lave festworkshops – men det er ikke altid nemt for arrangørerne at finde jer.
Derfor vil vi på Linedanceportalen: Oprette en fælles oversigt over klubber og instruktører, der tilbyder festworkshops. Tilføje link direkte til klubsider på Linedance Portalen med jeres info, så interesserede hurtigt kan finde frem til jer. Gøre det lettere for både private og virksomheder at booke linedance som festindslag.
Hvorfor være med? Hvis din klub eller du som instruktør tilbyder festworkshops, så er dette en oplagt mulighed for at: Få flere opgaver – mange arrangementer betaler gerne for en god oplevelse. Udbrede linedance til nye målgrupper, som måske ellers aldrig havde prøvet det. Skabe synlighed for din klub og dine aktiviteter. Være med til at sikre, at linedance forbindes med glæde, energi og fællesskab.
Sådan kommer du med på listen Det er helt enkelt: Send os en kort tekst om, at du/klubben tilbyder festworkshops. Oplys kontaktperson, område/by og evt. lidt om hvilken type arrangementer I laver. Så sørger vi for at oprette jer både i oversigten og med link til jeres klubsider.
🎉 Skal linedance være festens højdepunkt? Så lad os sammen sørge for, at alle, der leder efter en instruktør eller klub til deres fest, nemt kan finde frem til DIG!
👉 Send din information til os allerede i dag – så hjælper vi dansen ud til endnu flere fester i hele landet.