Fortæl os nyheder. Alt om begivenheder og profiler. Alt om linedance. Du kan skrive eller indkopiere tekst lige her under ...
Vises fra 01-11-2025 til 15-11-2026 Sammen kan vi mere
Et fælles linedance sekretariat ??? - En kærlig opfordring til alle landets dansere, instruktører og klubber
Sven Holt Nielsen
mail@holt2.dk Tlf. 21764204
Linedance i Danmark er levende, farverig og fuld af energi. Men måske en anelse mindre end for år tilbage. Hver uge lever dansere i tusindvis i nuet til skøn musik, der får smilet frem og fællesskabet til at blomstre. Overalt i landet summer klubberne af liv – store som små – og det er netop denne mangfoldighed, der gør vores danseverden så rig.
Men måske er tiden kommet til at tage næste skridt?
For selvom vi har et stærkt fællesskab, oplever mange også, at der er udfordringer. Gennemsnitsalderen stiger, og der kommer ikke så mange unge til, som vi kunne ønske os. Den højere alder betyder mere sygdom og lukkedage. Nogle klubber kæmper for at få nye medlemmer – nogle må skære ned og enkelte må endda lukke. Færre nye klubber ser dagens lys.
Er det måske et tegn på, at vi skal tænke lidt nyt – sammen?
Et fælles sekretariat – små midler, stor effekt Tænk, hvis vi havde et lille sekretariat – ikke noget stort og dyrt, men et enkelt, fleksibelt team af frivillige ildsjæle, der kunne trække i trådene. Et samlingspunkt på nettet. Et par møder om året. Demokratisk valgt. Et sted, hvor idéer kunne fødes, koordineres og sendes ud i verden.
Et sekretariat kunne for eksempel: Lave fælles initiativer på landsplan Udsende pressemeddelelser og skabe medieopmærksomhed Sørge for, at linedance bliver vist på TV, i radioen og i aviserne Støtte klubber i at rekruttere nye dansere Skabe et fælles forum for inspiration og udvikling Kort sagt: give dansk linedance en tydelig stemme og et ansigt udadtil.
Vi har allerede Dansk Linedance, der gør et stort arbejde – blandt andet med de populære årsdanse. Måske kunne vi sammen bygge videre på det? Ikke for at ændre noget grundlæggende, men for at skabe et ekstra lag af samarbejde og nytænkning.
Vi ved, hvor fantastisk linedance er. Det er sundt, sjovt og socialt. Det skaber glæde, bevægelse og fællesskab – på tværs af alder og niveau. Men måske kunne vi blive bedre til at vise det frem?
Tænk, hvis vi kunne få linedance på TV, i aviserne og ud i de sociale medier – så endnu flere fik øje på den livsglæde og fællesskabsfølelse, vi deler hver uge.
Så lad os række hånden ud til hinanden. Lad os tale sammen på tværs af klubber og regioner. Lad os tænke stort – men handle enkelt.
Måske er det netop nu, vi skal tage det næste skridt i dansen. Ikke bare til musikkens rytme – men i fællesskabets ånd.
En lille afslutning fra Linedance Portalen
Dette er ikke en opfordring til, at Linedance Portalen selv skal tage styringen. Vi deltager ikke aktivt i en sådan organisering – men vi vil meget gerne støtte op om processen. Vi kan hjælpe med nyhedsformidling, stille sider og plads til rådighed, og bidrage med synlighed og kontaktflader.
Men de nye skridt skal tages af yngre kræfter – mennesker med energi, idéer og mod på at forme fremtiden for dansk linedance. For dansen fortjener det. Og det gør fællesskabet også.
Dette er blot et forslag.
Venlig hilsen Sven Holt Nielsen redaktionen Linedance Portalen
Kommentarer:
Sven Holt Nielsen kommenterer artiklen
Mads, Love-to-Dance i Odense er ung og dynamisk. Ham anbefaler jeg på vegne af Linedance Portalen Andre forslag?