Tisvilde Højskole, Julsgårdsvej 1-5, 3220 Tisvildeleje - Kort Pris inkl. fuld pension 4.195,00 kr.
Traditionen tro åbner vi op for endnu et kursus i Linedance. Vi byder velkommen til 6 dage, hvor du kan nyde det skønne Tisvilde med masser af linedance og andre gode oplevelser. Der vil blive undervist i aktuelle linedance af forskellige sværhedsgrader, så du behøver ikke at være verdensmester for at komme. Det er dog en forudsætning for at få noget ud af kurset, at du har helt styr på grundtrinene (i de engelske begreber) og har danset linedance tidligere eller stadig gør det. Til gengæld lover vi dig nogle aktive dage, hvor du med garanti vil få sved på panden og få brugt de ”små grå”. Det er glad musik vi danser til, så stemningen plejer at være høj, og der er masser af plads til grin og hygge. Når der ikke lige er dans på programmet, bliver der tid til bl.a. at gå på opdagelse i højskolesangbogen, nyde den smukke natur i Tisvilde, hyggeligt samvær og musikalsk underholdning. Der afsluttes med middag/buffet, hvor der nok også bliver tid til at kridte danseskoene en sidste gang. Annie Muxoll og Lykke Johansen fra Happy Feet Linedance i Vordingborg er instruktører på kurset. Annie og Lykke har danset linedance i mange år og begge brænder for at give danseglæden videre til andre. Velkommen til en dejlig vinter/linedanceferie med skønne oplevelser. Kursusleder Annie Muxoll happyfeetlinedance@gmail.com 14. – 19. februar 2022 Pris: Kr. 4.195.- Opholdet er inkl. Fuld pension Ankomst kl. 11.00 afrejse kl. 10.00 Tisvilde Højskole, Julsgårdsvej 1-5, 3220 Tisvilde Tlf. 48 70 76 36, tirs. - tors. Kl. 10 – 14. tisvildehoejskole@gmail.com tisvildehoejskole.dk
Flyer
Interesserede:
Antal visninger: 285 siden oprettelse den 27/9-2021